Omega 3

 

Hvad er omega-3 fedtsyrer?

 

Omega-3 fedtsyrer er flerumættede fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer er essentielle for os, og er en vigtig komponent i vores cellemembraner. Vi skal have dem tilført gennem kosten, da de ikke selv dannes i vores krop. Ligesom omega-6 fedtsyrer kan omega-3 omdannes til eikosanoider i vores krop. Eikosanoider er en slags signalhormoner, som virker anti-inflammatorisk omkring vores cellemembraner nu og her.

 

 

Hvor findes omega-3 fedtsyrer? 

 

De omega-3 fedtsyrer, vi får fra kosten, hedder DHA (dokosa-hexaen-syre), EPA (eikosa-pentaen-syre) og ALA (alfa-linolen-syre). EPA og DHA er de bedste kilder til omega-3, og findes i fødevarer som makrel, ål, laks, sild og regnbueørred. ALA er omega-3 fedtsyren i planteverdenen, og findes i fødevarer som hørfrø, rapsolie, valnødder, chiafrø, grønkål og spinat. ALA kan i kroppen omdanne sig til EPA og DHA, men det er i begrænset omfang.

 

Hvad er omega-3 godt for?

 

Omega-3 stabiliserer hjerterytmen, sænker blodtrykket, modvirker dannelsen af blodpropper og virker anti-inflammatorisk. Derudover menes DHA at udgøre 20% af hjernens fedtstoffer, og er derfor vigtig for hukommelse og humør.

 

“Omegabalancen”

 

Der er stadig stor uenighed omkring, hvilken ratio omega-3 og omega-6 skal være i forhold til hinanden. Danske spisevaner giver os typisk 8-10 gange så meget omega-6 som omega-3, hvilket kan være et problem for omega-3’s gavnlige effekt for kredsløbet. Vi skal også spise fødevarer med omega-6, men man skal ikke være bekymret for at mangle det i sin dagligdag. Denne ratio kan man rette op på ved at spise flere fiskeprodukter, og holde igen med industriproducerede fødevarer, som ofte indeholder mange planteolier og dermed omega-6.

 

Hvad siger studierne om omega-3?

 

Flere studier viser, at Middelhavsdiæten (The Mediterranean Diet) kan reducere ens risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, depression, brystkræft, diabetes og overvægt. Diæten består af fisk, forskellige planteolier (de monoumættede), grøntsager, fuldkorn, nødder og lavt alkoholindtag. Du kan læse mere i dette spændende studie.

 

Nogle studier viser også, at omega-3 som fiskeolietilskud har en overordnet positiv effekt på hele kroppens metabolisme og dermed energiomsætningen. Måske kan omega-3 endda reducere ens vægt. Læs mere her og her.

 

 

Opskrifter

 

Grønkålssalat med granatæble – Valdemarsro

Valnøddeboller – Valdemarsro

Krydret laks i ovn – Alt for damerne

Spinat-wrap med laks og frugt – iForm.dk

Grøntsags-spaghetti med spinatpesto og bagt laks – iForm.dk

Morgengrød med chiafrø – Cathrineyoga.dk

 

Klik på billederne herunder for at komme til vores linksamling om omega 3 – opdelt i forskellige emner